_
Jeg skriver kun nogle få linier, for at du skal vide, at jeg stadig
lever. Jeg skriver dette brev langsomt, da jeg ved, at du ikke kan
læse så stærkt. Du kan ikke kende huset igen, da vi er flyttet.
_
Din far har fået arbejde. Han har mere end 500 mennesker under
sig,
han slår nemlig græsset på kirkegården her i Århus.
-
Der er vaskemaskine i vort nye hus, men den er længe om at vaske
tøjet. I sidste uge puttede jeg fem skjorter ned i den, trak i
snoren og hørte den starte, men jeg har endnu ikke fået dem retur.
Med den tid der er gået, må den vel også stryge dem.
-
Din søster har fået et barn her til morgen. Jeg har endnu ikke
fundet ud af, om det er en dreng eller en pige, så jeg ved ikke
om du er blevet onkel eller tante.
-
Din onkel Tim druknede i sidste uge, i en sprittank på Ålborg
Spritfabrik. Hans arbejdskammerater prøvede på at redde ham,
men
forgæves. Vi brændte hans jordiske rester. Det tog tre dage før
han gik ud.
-
Din far fik ikke meget at drikke mellem jul og nytår. Juleaften kom
vi amerikansk olie i hans øl. Det holdt ham på das resten af året.
-
Jeg var hos lægen i torsdags, og din far var med. Lægen puttede et
lille glasrør ind i munden på mig og bad mig holde munden lukket i
10 minutter. Din far tilbød lægen en masse penge for det rør.
-
Det har kun regnet to gange i sidste uge. Første gang i tre dage,
anden gang i fire. Det blæste også meget. Det blæste så meget,
at en af vore høns lagde det samme æg fire gange.
-
Vi fik brev fra bedemanden, der bad om sidste afdrag på mormors
begravelse. Han sagde, at hvis han ikke fik pengene inden otte dage,
ville han grave hende op igen.
-
Hilsen fra din mor.
-
P.S. jeg ville have sendt dig 100 kr. Sammen med brevet, men jeg
har desværre lukket kuverten.
-